Fem skoler inviterer hina...
UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern har vokseværk ...
Kommentar (0)
- Vi går ikke kun herfra med en uddannelse, men også med en bredere forståelse for livet og dets udfordringer, sluttede Jonas Lundgaard Olsson sin tale.
Foto: htxskjern.dk
Lærerne gav os redskaberne til at hjælpe hinanden op sammen - og vi er blevet dannet, sagde Jonas Lundgaard Olsson
Det er nok de færreste, der på deres første dag vidste, at HTX ville blive én af de mest betydningsfulde perioder i deres liv: Udviklingen fra ung til voksen.
Det er nok heller ikke løgn, når man siger at Gymnasiet HTX Skjern har en stor del af æren for dette. De fleste vil nok også være enige om, at vi, eleverne, er stolte af at kunne kalde os HTX-studenter – og nu snart dimitterede.
Det er klart at et gymnasium er en legeplads, med store og små udfordringer, hvor elever kan afprøve deres grænser og mål, i håb om at pleje sine stærke og styrke sine svage sider.
Her var vi også at finde på vores første dag, på Gymnasiet HTX Skjerns legeplads. Og det, der gjorde den her legeplads unik, var måden lærerne hjalp os videre på.
På den almindelige legeplads, blev børnene hjulpet op på rutsjebanen af læreren. Men på HTX-Skjerns legeplads, gik man udover de traditionelle rammer, og gav ikke eleverne hjælpen til at komme op enkeltvis, men teknikken og redskaberne til at hjælpe hinanden op sammen. Her rutsjede nogle så lidt for langt, og slog halebenet, imens andre landede med huen på hovedet.
I timerne brød man også her de traditionelle læringsprocesser for ”elev-lærer” og gjorde dem i stedet til ”elev-elev-lærer”, hvilket udviklede den enkeltes kompetencer. Ikke kun fagligt, men også socialt igennem projektarbejde. Nogle gange lidt for socialt vil de fleste lærere nok mene. Til dette kan jeg blot sige, at den enkelte elev blev en del af et større fællesskab, med værdier, der har strakt langt ud over de faglige.
Skolen har hermed skabt et godt fundament, for det vi skal beskæftige os med i fremtiden.
Vi har som HTX-elever ikke blot skulle lære. Igennem de mange SO2-forløb har vi også lært, at skulle lære! Hvem havde da også vidst, at en trappe foran Blooms hus kunne have så stor betydning?
Dette er blot nogle af disse midler, der har hjulpet os til at lære at tænke abstrakt, men ikke mindst også at forstå verden og de medmennesker der lever i den omkring os: HTX-uddannelsen har bestræbt sig på at, vi har udviklet os til at blive hele mennesker. Vi er blevet dannet.
Er det ikke også det udviklingen fra ung til voksen handler om?
”Når vi nu forlader legepladsen”, går vi ikke kun herfra med en uddannelse, men også med en bredere forståelse for livet og dets udfordringer.
Og med dette vil jeg gerne fra eleverne sige tak til lærerne, personalet og bestyrelsen for 3 fantastiske år.
Kommentarer